Historie
Broderlogen stiftedes den 29. september 1973 på Frederiksberg som nr. 95 i rækken af danske Odd Fellow Broderloger og fik navnet Frederik den VIII I.O.O.F. efter den dengang 67 år gamle Odd Fellow forening.
Odd Fellow foreningen.
Den 25. november 1906 tog 6 brødre initiativ til at indkalde til et stiftende møde på Gentofte Hotel.15 brødre fulgte opfordringen og foreningen blev dannet under navnet ”Gjentofte Odd Fellow Forening”.
I 1926 tog foreningen efter afstemning blandt medlemmerne navneforandring til Odd Fellow Foreningen Frederik d. VIII efter den i stiftelsesåret regerende monark. Logen var den sidste Odd Fellow loge der fik lov til at bære kongenavn.
Den 6. marts 1973 afholder foreningen sit sidste møde som forening og logen var en realitet.Af foreningens 47 medlemmer overførte 31 deres medlemskab til den nye loge hvis beliggenhed blev på Kong Georgsvej 41, 2000 Frederiksberg.
Mange brødre og søstre har siden haft deres gang i logebygningen og oplevet deres første møde med Odd Fellow Ordenen, fået kendskab til Ordenens formål og virke i de respektive loger, hvor skiftende embedsmænd op gennem 70 – erne og 80 – erne på bedste vis har repræsenteret Ordenen.
Logen flytter.
Natten til den 7. april 1992 går Odd Fellow Palæet op i luer og store dele af det store palæ udbrænder. Dette skulle senere få katastrofale følger for logebygningen på Frederiksberg idet man af forskellige årsager var nødt til at sælge huset og flytte til logebygningen på Christiansvej 3 i Glostrup.
Hovedparten af logens brødre befinder sig godt i Glostrup, man har fundet sig tilrette og er glade for, igen at få et rigtigt logehjem. De øvrige loger i huset er imidlertid langt i bestræbelserne på at finde en anden boform. Grundene beliggende på Hovedvejen 36 – 38 i Glostrup er til salg, og man er ved brødres hjælp ved at tegne logernes nye domicil.
Den 28. juni 1999 samles et udvalg, der har logernes overmestre som medlemmer på Br. Stor Sires kontor, og her vedtages det endelige byggeprojekt. Et stort og spændende arbejde går nu i gang.
I starten af maj 2000 får logerne adgang til det næsten færdige hus og alle går i gang med at gøre bygningen klar til den officielle indvielse.
Den 12 august 2000 udfører Stor Logens Embedsmænd en flot indvielse af logesalen, efterfulgt af en flot og velgennemført festloge, der afsluttes med et brag af et festfyrværkeri.
Logerne har endnu nogle uger til at blive færdige i og torsdag den 5. september afholder Broderloge nr. 95, Frederik d. VIII sit første ordinære logemøde i Odd Fellow Bygningen, Hovedvejen 36 – 38, i Glostrup.
Broderlogens segl og platte er designet af broder Ole Lundgren